Viser opslag med etiketten håndklæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten håndklæde. Vis alle opslag

07 april, 2015

Hendes Verdens hæklede håndklæde

Den 22. marts havde jeg hæklet så langt

22/3-2015

 på håndklædet,
hvor opskriften stammer fra "hendes verden"


Jeg hækler det i 8/8 bomuld.
Bruger hæklenål nr. 4,5.

Men jeg vil nok gerne lige sige at jeg ikke troede 
det blev så stort som det bliver.
Jeg hæftede mig ikke ved de mål, der stod i opskriften.

Billedet i hendes verden snyder (mig) lidt synes jeg.
Håndklæderne ser ikke så store ud.

Men jeg fortsætter trods alle de trængsler jeg har med det.
Garnet er lidt stift-papagtigt.
Jeg bruger det fordi en karklud jeg havde strikket til min mor,
 var,
 ifølge mor,
 helt fantastisk til at tørre med.

Så jeg er godt nok spændt på hvordan tørre-evnen
som håndklæde bliver.

Her et nærbillede ;-)
22/3-2015
Jeg kan ikke helt fatte at det er så 
forholdsvist kort tid siden
jeg begyndte på det.

Her er et nyere billede, som viser hvor langt/kort jeg er kommet.
Jeg har hæklet lidt på det de sidste par dage.

Måler 41cm i længden.
Status 7/4-2015



Hendesverden.dk
Foto: 23. Juni 2015
Mit håndklæde måler 36x51 cm
Det er et par dage siden det blev "færdigt"
Så skal der bare hæftes ender.
Og vaskes.



28 marts, 2015

Hæklet håndklæde

Jeg har brugt:
2 * 50 gram  bomuld 8/4 med print
Hæklenål nr 3
Størrelse (inden vask) 31 x 41cm


Slå 68 + 3 luftmasker op.
Hækl en stangmaske i den 4. luftmaske fra nålen.
Og derefter i hver luftmaske = til sidst 68 stang masker
Vend med 3 luftmasker og hækl en stangmaske i den sidste stangmaske i rækken under.
Stangmasker i hver lm. = 68 stangmasker.  OG de 3 luftmasker der blev vendt med.
Fortsæt til håndklædet måler omkring 40 cm.
Så vendes med én luftmaske og der hækles en fastmaske i hver af de næste 28 masker. Så hækles 12 luftmasker. Spring 12 stangmasker over. Hækl fastmasker rækken ud.
Vend med 1 luftmaske. Fastmasker i alle fastmasker. 12 fastmasker om buen med de 12 luftmasker.
Hæft trådender.
Sådan ser mit flotte håndklæde ud, inden trådene blev hæftet.

Jeg er spændt på hvordan det tørreevnen så er.

Jeg synes kanterne er meget flotte, med det lidt bølgede. Det bølgede er på grund af de tre luftmasker der vendes med. Og de tre vende-luftmasker erstatter IKKE den første maske på rækken, men lægger sig pænt opad den....
Jeg synes mine stangmasker tåler
 at blive set på nærmere hold.


Her med den pæne side op